JONAS DAHL CARGADØR SAHL i SKILDRINGER FRA DE GAMLES LIV I BERGENSLEDEN TREDIE OPLAG U ; KRISTIANIA » H. ASOHEHOUG & CO.s FORLAG 1899 RINGSAKER FOLKEBOKSAMLING. MINE SYOGERE, FABRIKEIERNE HENDRIK JANSEN FASMER JAN HENDRIK FASMER TILEGNET ALVØENS PAPIHFABRIKS HUNDREDAANSFEST 1 Jeg kjender en Holme, vor høist et Hundre bor Imellem Knat og Knause kun grissent det gror. Den røde Nellik nikker i den riftede Rab, og havet Holmen slikker som en Løve sin Lah ti Havet lan en ensom Ø, som hedte Udvær. Langt, langt udenfor den øvrige Skjærgaard. Fire fem Mil indenfor sig kunde de se Norges Fjeldgard ringe Landet, de Hundre Mennesker, som fristede Livet paa dette fly- dende Flag. i Øen var ti Kilometer af store Klipper, som m reds og fyldt dt paa Øen aabnede 6 sig til en bred og vandsyg Dal. Den gik tvers over hele Øen, fra Sørvig til Nordvig, og var ganske flad fra Fjærebakke til Fjærebakke, Under Klipperne laa nedramlede Sten- blokke, svære som Hus. Og overalt mellem Blokke og Berg, ja lige til Tops i Tødrne * lyste saftigt Græs paa fugtig Grund. Kanske det var denne Fugtighed, som gjorde at der ikke fandtes en Lyngbusk paa Øen. Dyrkning havde ialfald ikke fjernet Lyngen Om Sommeren blomstrede vild Efeu og Kaprifolium over de svære Stenblokke, og hele det vandsyge Dalføre lyste skinnende gult af Vas- blom, eller Sigblom, som de kaldte den, fordi den elskede det uforstyrrede, gamle Vandssig. Konge paa Udvær var Jan Sahl Han giede hele Øen med Lut og Lunne. Den havde været i Familien før; havde tilhørt Morfaderen, Cancellie-assessor Berman, som havde samlet sig en Masse Jordegods, baade rundt Byen og sørover langs Kysten og udover Holmerne; Hans Billede hang endnu i Øens lille Kirke, I grøn Kjole med sort Fløielskrave og store Opslag paa Armene; rød Vest og Kniplinger om Haandled og Brystaabning. Udseendet 2 To, flert. Tor 2: flad, græsgroet Afsats var saa ungt, at Jan Sahl ikke kjendte sin Bedstefar igjen. Men bag paa Billedet stod der med penselbrede Kjæmpetræk: «Hans Dankertsen Berman, fød 13. Nov 19. — Wirkelig Cancellie-Assessor, Raadman, kriver i %, Første-Secretair udi ""'s Stift-Over-Rét, Eyer af Udvæhr og Kirken.» Han havde havt en Søn og to Døtre. Den ene Datter giftede Jan Sahls Fader og den anden den rige Generalconsul van Gelder paa Kloster. Sønnen blev en stor Godseier og Ødeland, som den øvrige Familie ikke kjendtes ved, men hvis Godser talte den letsindigste Tapning; og hans Søn igjen sagdes at følge i sin Faders Spor. Jan Sahls hæderlige Fader derimod havde faaet Ende paa sin Arv, kort efter at hans ældste Søn var bleven voxen. Og Jan Sahl, som ikke var mindre elskværdig og ikke mere foretagsom end sin Fader, flyttede fredsomme- ligt med Familien ud til «Strømmen» ved Ber- gensleden, Strømmen var en Bygselgaard under Onkel van Gelders Gods. Og paa Onkel van Gelder levede de nu alle; umærkeligt for dem selv, skjønt Folkevittigheden snart døbte den gamle for van Gelders «dyrekjøbte» Ven. Den gamle døde — og Jan Sahl sad lige ubeslutsom paa Strømmen, indtil hans kjærligste Fætter og bedste Ven, unge Berendt Willem van Gelder en Dag realiserede den bedste Ide, han øinede, for at rive Jan Sahl ud af Uvirk- somheden Der kom Expres fra Byen, roende de Par Mil til Strømmen med indtrængende Bøn fra et anseet Handelshus, om Hr. Sahl vilde hjælpe dem i en Forlegenhed og følge den franske Capitaine Beneman som Cargadør med en Last Rogn til Douai Jan Sahl var ikke den, som kunde sige Nei til en Tjeneste. Og Reisen lykkedes ved et Tilfælde, som siden blev Jan Sahls lyseste Minde, saa udmærket, at han i flere Aar var Byens mest søgte Cargadør. Da fik han sidst i Tyveaarene i Kjøben- havn Brev om, at Udvær skulde sælges; han fulgte Dampskibet Prinds Carl til Fredriksværn og derefter Constitutionen vestover, steg iland paa Udvær og sendte Expres med Posthomme til gamle Onkel van Gelder, hvori han bad om Raad og Hjælp til at kjøbe Udvær. Hans store Bryst skjulte nemlig just i disse Maaneder en sød Hemmelighed, som gjorde Velfærd, ener, selv ham energisk for sin Families (Generalconsulen svarede sHvad skal jeg vel gjenmæle til Hr. Vens Spørgsmaal he Udvæhr. Var jeg for- sikret om din Béstemmelse paa denne Øe at residere som Eremitte blev uigjenkaldelig for mange Aar, skulde jeg ikkun raade til at bli høistbydende; thi Øen kan med et Baronie og rigeligen soulagere sin Eyer. Men da Erfaringen paa een Side siger, at Menne- skets Sind er foranderligt, og jeg paa anden Side mærker, at hiin underlige Melodie i seneste Bomme fra Udvæhr ikke harmonerer med saa- dan Sætning, bliver mit Volum, at du ikke betaler Stædet for dyrt. Det hele for c. 2000 Spd. forekommer mig at være fuldkommen nok. — Herfra veed jeg intet at berette, uden at sBorgervennen» idag kræver en Bro over Strøm- men, hvoraf Hr. Neveu vil erfare, at vor gode By fortvarende udvider sig — — — Forbliver din sande Ven og Morbroder Willem Berendt van Gelder.» iden vorde Saa reiste Jan Sahl til Auktionen paa Thing- » stedet. Tørres i Aakrehavn havde nær faaet Tilslaget, saa seig og slu han var; for Jan Sahl elskede Fred, og dette blev jo som et halvt Slagsmaal. Men da fik gamle Jørgen Nordvig, som var hans Følgesvend og Udværbuens Bedste- mand, og som heller vilde Øen skulde faa en godslig end en streng Herre, Lov til at byde for ham til 2000 Spd., mens Sahl selv trak sig og sit ømme Skind udenfor paa Bakken. Og saa fik Sahl Tilslaget for 1250 Spd. Tørres var bare af 1200 Spd. og havde ikke noget Rygstød. Men da han gik ud af Thingstuen og skraalte «Eg er høg som høver * ligavæl,» slog han til Sahls Benauelse knytte Næven i Døren, s: Hakkene var at se. Og dermed seilede han i Ærgrelsen lige til Bergen og kjøbte en Skonnert for sine 1200 Daler. Med den tjente han da ialfald det dobbelte af, hvad Sahl tjente paa Udvær. Men han selv — han kunde jo bragt Udvær ud i det firdobbelte strax. Kjøbesummen fik Jan Sahl af Onkel'van Gelder og andre 1250 Daler til, foruden Byg- ningsmaterialier, forat han kunde faa sig stands- mæssigt Hus og Sjøhus med Baade og Nøter og andet nødvendigt Og nu havde Jan Sahl altsaa været Konge paa Udvær meget over et halvt Snes Aar; elsket og æret af alle — Bygslere og strand- siddende Fiskere og Lodse. For én Ting var alle fuldt enige om, at gamle Sahl> vilde heller andre skulde have Fordel og Velvære end han selv. Som en Velgjører og Patriark blev han seet op til af hver levende Sjæl paa Øen. Alligevel var det ikke derfor, at alle kaldte ham «gamle» Sahl; men til Forskjel fra den yngre Broder, som han længe havde havt hos sig paa Øen. Nu ivinter var imidlertid Brode- ren død, Han havde været tilsjøs, men forsimpledes mer og mer og drev det tilslut bare til at drikke og slages; dermed fortsatte han derude hos sin godmodige Broder, indtil han blev paa Sjøen. cHaa nei!» sa Sven Raadsdreng, «det hjalp nok ikje at være Navligatør, naar en ikje kunde navligere seg sjøl » Unge Sahl havde nemlig været inde paa Thingpladsen, opført sig brutalt og var derfor ikke, som hans ældre Broder, bleven buden ind til Middagen med Skrive Derfor var han i Fornærmelse dragen til en Udhavn, hvor Værbuen havde lagt til for Storm, og havde stordrukket med dem og Stedets Gaster. For der «i Havnen» var Brændevinsretti hed. Og om den havde der dannet sig et Hi ' af Bjørne, som sugede paa Tønden. Der boede «Haavar i Havnen», som engang en Ko sad fast i et Myrhul og tre Mand balte med at faa den op, gik lunt hen og sagde: Flydje dokke, Baadn! og trak Koen op alene. — Og der boede Baard Vigen, som ikke veg for ham; han som netop var hjemkommen fra sit længe navn- gjetne Ophold hos Morbroder sin, Øens stæt keste Mand. Den gamle havde havt ham hos sig i samfulde otte Dage bare for at drages med ham og se com han ikje endnaa klarte det Kræet, som vaks op». Man sagde, at Baard havde været saa godslig at lade han Morbror vinde, for ikke at tage Alderdoms- glæden fra ham. Skipper Sahl og Baard maalte hinanden længe. Men ved Kveldsbordet gjorde Baard et af sine Kraftstykker; han tog et Tag i Bænken og vippede sig midt op paa Bordet, saa Krus og Kummer klirrede. ed med dig!> kommanderede Skipper Sahl. Men Baard Vigen svarede selvgodt: var stærkere end Broderen, men han var for godslig til at syne det for noget Menneske. Jo længere Dagen led, des mer storskry- dende blev Navligatøren og haanede de andre, som ikke turde seile tilhavs i sligt Veir. Ingen turde eller vilde holde ham. Saa drog han skraalende afsted — og kom aldrig frem. Men Broderen blev hedende «gamle Sahl», endda han var alene. II. Der kom han skridende nedover mod Sør- Med sine smale Øienstriber under de side Øienlaag og med sin store Dobbelt- hage. Høi og før og majestætisk. I langskjødet, brun Frakke og med storskygget, høiposet Ka- skjet; den eneste byklædte paa hele Øen. Den ene store, haarede Haand laa paa Ryg- gen, den anden førte en høi, sølvknappet Stok. Ret som det var, stansede han og pustede svært; snudde sig og mysede rundt efter Sel- skab. Hans blankragede Ansigt oplivedes af (Godmodighed, naar et Menneske øinedes etsteds i Dalsænkningen, og han nanede dem, hvor fjernt de var, med et venligt Ord af en vældig Røst, som rullede i Ekko hele Dalen ud. Det var vaardages — i April. Stille, klart Frostveir. Hvor Stengjærdet skyggede for Solen, var Stien endnu haardfrossen; og lige udenfor Skyggekanten, hvor Solen endnu ikke havde fuldført sit Tø-værk, laa der en blank, graa- hvid Frostrand, som skjød sine Protuberantser. Gamle Sahl stak Stokken frem og fulgte stre- gende Randen med den. Ved det store Sjøhus, hvor Sahl havde Brændevinsbod, stod den forliste Hollænder paa Hjørnet. Og Sahl raabte ind Gangen til Ananias, at han skulde skjænke Hollænderen et godt Glas Franskbrændevin. cBorreltje! Borreltje!» sagde han til Hol- lænderen og gestikulerede mægtigt ind Gangen. Et lidet Øieblik stred han med sig selv, men fulgte saa efter og drak Hollænderen Da han kom ud igjen, stod Even Aust- marken i Døren med en hvid Uldhue, stram som en Strømpe, over Hovedet og Sydvesten i Haanden og spurgte med et djærvt og fult Blik, om ikje gamle Sahl havde en Skilling + F he for en fattig Fisker, som hverken havde til «Rog eller Reint.» * «Jo, det har gamle Sahl ganske vist,» sa' Vedkommende selv lunt; knappede Frakken, trak en Haandfuld Smaapenge frem af Lommen og karede i dem med sin venstre Pegefinger for at finde en passende Mynt Men Even skjød hurtigt ind, med det samme djærve og fule Blik: «De er alle store og gode nok for meg.» Og Sahl lo høit, kastede alle i Sydvesten og slog ham for Spøg med Støkken. «Din Skjælm du er; tag dem da, tag dem dal» ham; hele tyve Aar ældre end ham ; men endnu trods sine femti Aar ganske vakker. Hun havde, som hele Pranteslægten, selv dens Mænd, noget st kjælent baade i Øinene og om Munden, ja selv i Organet; noget som altid havde gjort Kvinderne farlige og ført ogsaa hende opi diverse Eventyr. Som sagt, Sahl havde spurgt: te Gang sutrede han til Sven, som Fisken i en Kjibe paa Ryggen: cNei, for en sen Vaar, Sven.» cJaha, han er regtig grovt kalde, men helles e' han baade gode og milde; og det s eg segja Sahl, at hvis bare Vorherre vilde gi Regn og Varme, saa har eg regtig den Trunaa, at det skulde voxa. «Ja, tror du det,» sa Sahl. Og Sven stak sit Zinoberfjæs op i hans og forsikrede med et tilforladeligt Blik Da de største Nyheder var fortalt, drog Selskabet opover. Tobaksposerne dinglede paa Brystet; lange Piber bar de i Haand, og Sahl i Aande og optog Selskabet hele Veien Det blev for de andre bare at bukke, at le og i Høiden at sige Ja eller Nei Vilde Skriveren forsøge at komme til, skar med et høfligt «Hva ba?» og tog teten igjen. Og spurgte han selv, ventede han ikke paa Svaret, men fortalte videre — om ig og «Kone» og Dyrene og alt. Udførligst dog om Koffens Stranding, som Retten kom ud for Ingen paa Øen havde vidst af noget, uden det at det blæste en Storm om Natten, saa han kunde blæse Hornene af Studen paa slette Marken, som man siger. Men efter hvad Sahl kunde forstaa den reddede Jomfru, Kapteinens Søster, saa havde de set Fyrblusset, men sty paa Land ligevel. Strax de huggede, kom Baaden ud; og hun og den reddede Matros var just kommen i den, da en Braadsjø slog den mod Skibet. Styrmanden, som just entrede ned, fik begge Ben afslaaede lige nedenfor Knæet; slig fandtes han. Og samme Sjø kastede Baaden med de to i 15 Alen høit op paa en Berg- knaus; der stod den «hoggende drogs», * da Folk fra Øen kom til. — Havde disse to red- Sahl ham a dede bare fundet sig frem til Folk, saa kunde man kanske reddet Resten; nu fandt man for- uden Styrmanden bare Skipperen. Han laa i Storstøvler og med knyttede Næver og skval- pede druknet under Ruffen, som var afslanet og hang over en Sten i Fjæren. Stakkars Søsteren; hun fulgte sin Broder og eneste Forsørger paa Havet, som de hol- landske Fruentimmer. pleier, og var saa f tvilet og forladt i Begyndelsen; men syntes efter de faa Uger at finde sig nok saa vel i deres enkle Forholde og deltog ivrig i Husets Sysler ved Siden af Madammen og Dorthe adsmø. Og Sahl paa sin Side havde taget mod hende med aabne Arme og aabent Hjerte, havde talt og trøstet som en Broder og en Præst, Tysk og Engelsk om hve Omkvædet havde altid været cAk nu skulde min kjære Ven og Fætter Berendt Willem van Gelder været her, saa kunde han talt hollandsk med hende. Eller: Hun er fra det Land, som min bedste Ven og det bedste Menneske paa Jorden re- præsenterer, derfor er mit Hus altid hendes.» Madam Sahl var endda mindre noget Sprog- geni. To Billeder i Haarsøm paa hvid Silke, la Parure og Fredriksberg, var alt, hvad der andre; og var tilbage af de to Aars Undervisning i Kjø- benhavn, paa Skolen hos Blomsterelskeren Vahls Døtre. Tysk og Fransk var som vasket ud i det praktiske Liv; og stort maatte hun aldrig have kunnet. For nu drev hun det ikke længe end til i forvansket Form at gjentage enkelte af Mandens Udtryk. Sagde han: Thank you, ia gjentog hun: donkey! Sagde han sin Mor genhilsen: Schon munter? saa gjentog hun skjøn munter! sKone, Kone,» brølte Sahl foran i Gade- døren, «her er vore kjære Gjæster og Præsten og Doktoren ogsaa, Kone, Konel» Der kom Madam Sahl løbende bag dem fra Hldhuset, blomstrende og blid, i hvid, bl prikket Kraakehat, gul, opkiltret changeant's Kjole, blaa Bomuldsstrømper og store Lædersko. «Hvor ser jeg glad igjen de mange Yndig- heder, som den man være blind, der ei kan se hos Eder,» citerede Skriveren galant, og Sahl raable af fuldt Hjerte: «Ja, ikke sandt, ikke sandt,» mens Madam Sahl lyste med Prante- smilet. Men inde i Dagligstuen, borte i Hjørnet, hvor Sølvkalenderen hang, stod den 30aarige Juffrouw Brouwer. Stor som Madammen, men finere bygget. Det hudfine Ansigt lyste saa skjært under Guldhjælmen og mellem den hvide Linhue, hvis Kniplinger stak frem i Tindingen og Nakken Den hollandske Sølvkalender, som Sahl første Aften havde ført hende hen til, var bleven som et lidet Rygstød for hende, ikke mindst naar fremmede kom. Og selv tilhverdags stu- derede hun den ligesaa flittigt som Sahl selv, — Det var et fra Faderen arvet Calendarium per- petuum, en rigt udstyret, massiv Sølvplade af en Vinduesrudes Størrelse, med Emblemer i Rocoeco. Aarstallet 1773 stod fast graveret i Perlemor; fra Bagsiden dreiedes Sølvhjul med Maaned og Datum, og paa Hovedpladen stod flot graverede hollandske Dagsnavne. Neden- under i sirlige Træk De tyd die eilt met allen vort: de dood past op in ieder ort. Herrerne bukkede tause for hende. Præ- sten kom sig hen og tog hende i Haanden og begyndte: «Ich — — wollte — — wunsehen — — dasz ich — — konnte — sprechen Men han mødte ikke videre Forstaaelse og kom ikke længer. 3 — Cargador Sat, Ef Og Doktoren hviskede til Mækleren: «Skjøn som cn Amazon! Jojo! Cargadør Sahl véd nok, hvem han ta'r i Huset Men Madam Sahl sagde selvtilfreds: Og saa holdt Sahl Taler og fik Svar, adres- serede til «Landsfaderen» eller «Baronen paa Udvær». Der var lige lidet Indhold i deres Taler som i hans. Men var Sahls Ord enkle, saa var Hjertelaget rigt, og Stemmens Basun- tone gik langt ind i alle Hjerter. For selv uden Ord en slig Menneskestemme have endnu mer melodiøs Magt end et Messinginstru- ment eDer er ikje nokken, ikje engang De, Skri- ver, som taler saa indtrøkkendes som Sahle- mand, stakkar. Det er som Perler og Guld ever og bil» sa Madam Sahl rørt «Javist er han bedaarende,» sa' Skriveren; «derfor begriber jeg ikke, at De tør slippe saa vakker en Dame som den hollandske Jomfru d i hans Bur. eHon vakker; nei no maatte eg le. Hon er et langt, kvidt Spøkels, er hon. Ok nei, Far min; Sahlemand vet, ka han har, han sDet ved jeg ogsaa,» sa" Skriveren galant. eDet vet De slettes ikje, Far,» svarte Ma- dammen og slog ham paa Haanden med Knivs- bladet Imidlertid var Stegen kommen, Men Lug- ten havde længe kildret Kræ's og Kra's Næser eller Næb. De havde forgjæves kredset om Kjøkkendøren og sad nu udenfor Salsvinduet i Toppen af en svær Stikkelsbærbusk. Den stod der fuld af halvtudsprungne Blade og hvide Ulddotter, som Tornene havde raget af Sauerne. Begge Kraagerne skreg i Munden paa hin- anden og pikkede paa Ruden. Mækleren og Skriverkarlen, som aldrig havde været paa Udvær før, forundrede sig over dette Fænomen Gamle Sahl lo og sa': «Sahl og D) altid gode Venner. Alle levende Va Udvær er gamle Sahls Venner Nu ilskreg de af Utaalmodighed, som Sahl san paa dem. Sahl hen og lukkede Vinduet op, og Fuglene ind til de fremmedes stigende Forundring. Og saa begge to hen pa sin Side af Mækleren, som satte Øine og troede, det var Troldfugl Han holdt just paa at forsyne sig, havde faaet et Stykke Steg 'paa Tallerkenen og holdt et i Gaffelen. Det første tog Kræ, det andet tog Kra — og satte sig endog med det paa Mæklerens fleinskaldede Hoved. Men da kla- skede Miækleren efter den med Gaffelen i Haand. Det skulde han mindst af alt have gjort; for det taalte ikke Kra; det Fantestykke gjorde aldrig nogen af Husets Folk med den. Og derfor greb den efter sin Vane til den uanstæn- dige Straf, hvormed den bedst værgede sig mod paatrængende Fremmede. Den fløj op, men efterlod noget paa Mæklerens blanke Isse, saa hver han maatte styrte ud under alles Latter for at skure Hovedet i Kjøkkenet + Da han kom ind, brølte de: «I vore pole- rede Dage» Og Pokalerne løftedes højere end høit ved de dyrebare Linjer «Hvi skulde vi udvandre mere, vi kan jo faa Vin i vort Hjem! id Handel og Søefart førere, vi fine vore Vine ved dem» kan jo faa VI Endelig kom Værlindens store pitee de resistance, Princessepuddingen, hvis raabte Monsie Beneman. Og saaledes lærte Sahl, hvad Van heder paa Fransk. Saa gik det Resten af Nordsjøen med Aa! og Feau! til jeg endelig kom radbrækket frem. Og jeg blev sandelig ikke rankere aandelig hel- ler, da jeg kom op paa Børsen, hvor tre—fire Bergensskippere, som allerede laa der og holdt halsstarrig paa Rognen, skulede til mig og friste af mig. Som om ikke de skulde kunne sælge en Rognlast bedre end hvilkensomhelst rgadør, helst en saadan en Sardinfisket var akkurat begyndt Dagen og Rognen i første Stigen. ” Og jeg, arme , vidste jo hverken ud eller ind, naar Kjøb- mændene kom og bød mig. Men Beneman var hvert Øieblik henne hos mig og hviskede: «Vender, Monsieur Sahl, vendez!> Og lige før Børsen sluttede, solgte jeg Lasten til høistbydende, mens Bergensskipperne satte op en Haanlatter. Dagen efter var og blev det forbi med Sardinfisket, hvorlænge saa de andre Skippere ventede. Rognen faldt forfærdeligt, for ingen havde Brug for den. Og da jeg kom hjem, var der et Skryd øver hele Byen: «Ja Cargadør Sahl, han kan sælge.» . . . «En saadan Cargadør, jo han be- taler sig nok» 0. 5. v lo Madam Sahl og kneb Skriveret i Armen med en Triumf, som om hendes «Søte- ven» havde gjort sit coup i samme Stund — svar kje det fornøieligt? Og saa i Kronstadt, søte Ven — bablio-pobsky !> Ja saa var det i Kronstadt,» fortsatte Sahl oprømt. Og saa snart igjen hen til Matroserne for at løve en Dram for føielig Vind. Da kom Matroserne styrtende ned Kahyts- trappen ved allermindste Udsigt til føieligt Veir pikkede paa Døren og raabte «Hr. Cargadør, Hr. Cargadør, god Vind i Vente st Og saa kom Sahl godtroende og straalende frem i Kappen, med Flasken i den ene Haand og Glasset i den anden; og en for en fik Mand- skabet Audients, med Huen i Haand og Buk før og efter Skjænken. I Kønigsberg gik det galant med Silden ; og der traf han den berømte Skipper van Marken fra Harlingen, hvis Bekjendtskab han ikke vilde undværet for meget godt. For naar van Marken skulde frem og tegne under Konosse- menterne, trak han Trøien af som til et Kjæmpetag og steg frem saa Gulvet dissede. Og saa stregede han bare et drabeligt Kors istedetfor Navn. Var der saa nogen, som ikke kjendte ham og lo, da saa van Marken bred og selvgod paa dem, pegte og svarede: Myn kruys is door de wereld bekend, mynheer * Og Skipperkoret nikkede og mumlede Oh jes, I think, that "Il do; that ”Il do! Tilslut var Sahl avanceret til Cargadør for et af det asiatiske Compagnies Skibe paa China- tur. Havde spist alskens løjerlige Retter med Træpinder; kunde synge efter, som Chineserne sang, naar de roede sine Junker; havde besøgt sin Onkel, Generalkonsul van Gelders Ve Guvernøren i Tranquebar, og da denne paa den Aarstid laa paa en længer oppe i Landet, havde Sahl faaet hele hans Byslot overladt til Residents — baade med Slaver og andre østerlandske Herligheder — aa jo. :Aa jo!» sa Skriveren og puffede i Madam Sahl Endelig kom Selskabet i Sengene, hvor Juffrouw Browwer cop zyn hollandsch» havde gjort det lunt og godt mellem Edderdunsdynerne ved Hjælp af Varmeflasker; og snart sov hele Øen, uden Mikkal Fyrdreng, som ruslede paa Vardeberget og passede Fyren. Det var et Jernristbaal paa en høi Vippe, som Sahl under- holdt privat efter god Tradition. Hans Bedstefar, Cancellieassessoren, reist det først. Og selv oppe i Byen gik endnu det fremsynte Ord efter ham, at «det var vig- tigere at faa Fyrer langs Leden end Lygter i Bergens Gader» VII. Stæren sad paa Taget, knebrede med Næb- bet og bruste Fjær mod Morgensolen. du alt saa fixe?» hilste Mikkal Fyr- dreng fornøjet og ovenpaa, til alle Sider. Han var sig saa bevidst, som han havde røde Rænder i Bux For han var Øens eneste Stykke Bestillings- and, Fyrdreng, Klokkerdreng og «før edfæstet» Sjøretsmedlem ligesom selveste Sahl. Derfor gik han i Lag med de byklædte og Hollænderen, da de drog bort til Hammeren i Besigtelses- og Skjønsforretning cJa misand! han Mikkal var ikje mindre Karen, end at han gjek midt imellem Skrivaren og gamle Sahl og Missionærane for Skjeb og Last; han Mikkal du, ja han havde de regtig baade Gagn og Æra af.» Saa mumlede de nysgj bag efter Der stod bare en brukket Skulder af Skroget frem over Vandet, og Stranden var fyldt af Vraggods, saa det var utvilsomt, at Skibet var kondemneret. Og Lasten, som bestod af Mur- og Tagsten, var sunket eller sønderslaaet. eHer,» sa" Mikkal Fyrdreng, svar slettes ingjen Ting te dispentera om, for vække var vække, enten Retten saag Sagen an ind-direkta heller ud-direkta. Efterpaa optoges Sjøforkla Sahls store Stue. Da et af Vidnerne, Matros Piet Mensinga, ikke kunde forklare sig paa det norske Sprog, skulde Retten antage en Tolk mod nærmere bestemt Godtgjørelse Men nu havde Præsten allerede kriticeret dem saa grundig, de som havde forsøgt at kon- versere Jomfru Brouwer; og disputeret om Tysk ige, som fulgte havde de alle gjort hele Morgenen, ligefra Dorthe Stadsmø havde vækket dem med Kaffeen paa Sengen — i den Grad, at det var umuligt at faa nogen til at være Tolk. Der blev et rent Kjævl af det, saa Sahl reiste værdigere end alle og raabte: Fred! Fred! Og Almuen nikkede og mumlede tilfreds: «Ka segjer Sahl? Fred, segjer Sahl.» Og saa blev det Sahl stakkar, som i store Godmodighed paatog sig at fungere som Tolk. Fred fremfor alt. Med præsteligt Alvor og Salvelse foreholdt han — efter den norske Lov 2: nach dem nor- wegischen Lage — Matrosen Edens Hellighed og Vigtigheden af at tale sandt. Haben Sie vor in diesem Gebete ge- wesen?» — — — — Det lykkedes ham desværre ikke altid at gjøre sig forstaaelig — og han hørte der kni- stes bag. Men des alvorligere blev Sahl, mens Sveden perlede paa hans Pande, og det store, røde Bastestørklæde maatte frem. Saa var det Edsformularen — det værste og alvorligste af alt. Han bøjede sin svære Krop mod Skriveren. «Jeg lover og sværger»; og saa Sahl igjen til Matrosen, mens alle tre løftede Arm og Fingre efter hverandre sleh lobe und swøre» . eleh lobe und swøre,» gjentog Hollænderen is Wahrheit su siegen — sagen — — «das Wahrheit su siegen — sagen — — cund niks su verdølgen» — «und niks st verdålgen» — — — Præst og Doktor stak hostende ud i Gangen for at storle. Men Mikkal Fyrdreng kremtede, strammede sig og saa paa Almuen i stolt Med- følelse af Embedets Høihed og Værdighed. De stod pakket ind ad den aabne Dør Og forrest" Even Austmarken, som skulde saa nødig spytte og, og i lige stor Ærbødighed for Storstuens Gulv og Edens Hellighed, holdt fre sin egen Fod og spyttede paa sin gulhvide Strømpelæg, ; Præsten kom hostende ind igjen. Og Al- muen undredes paa det, korledes det skulde gaa han Far paa Stolen imorgen, saa forsatte af Kjøl som han var. 4— Cargadør Sal VIII. For næste Dag var det Søndag; og da var det Præstens Tur at tage Embedet paa Skuldre og de andres at kriticere. m altid om Søndagen havde gamle Sahl faaet «Kværnhuset» paa. Kværnhuset var Ma- dam Sahls Navn paa hans svære, bredskyggede Silkehat. Men idag var den ikke tung at bære; anderledes, naar Præsten ikke var derude, og det var jo hare fire Gange om Aaret han kom; for da læste Sahl i Kirken. Da skred han derhen, med Kværnhuset paa Hovedet og Postillen under Armen, lang- som og værdig som en Patriark, og sukkende og blæsende af et oprigtigt Hjerte under Kaldets tunge Vægt. Kommen ind Døren sænkede han Hatten dybt og steg langsomt og dybt bukkende — først til Kvindesiden, saa til Mandssiden — opad Gulvet, mens Søndagsstøvlerne knirkede omkap med de skrøbelige Brædter, og mens hele Almuen reiste sig og neiede eller bukkede igjen. Men paa Stolen gik han aldrig. «Hvad siger Sahl?» sa Almuen. «Stolen er for den, som bærer Kappe og Krage.» ine Den lille taarnløse Kirke Ia lige ved ren i Nordvig, paa Jørgens store, gode Bygselgaard; den bedst bebyggede, før Øen havde faaet Konge og Residents. Thi før havde Jørgen Nordvig været etslags Nummer En. Han som hjalp Sahl til at byde over Tørres i Aakrehavn paa Auktionen. Og han, som i sin Ungdoms Kraft slog Næven i Bordet for Engelskmanden, endda de havde hele Øen fuld af «Sul For Udvær var jo ræget ud af Landet, næsten til Engeland; saa der sexcerte og hus: serte» de, som de vilde. linger laa igjen paa Øvelse, mens Skibene snusede langs Kysten. Saa sad Underoflicererne hos Jørgen Nord- en Dag og skulde ha” Mad; og Kjærringen s satte frem store Fad med Reinkorn-grød (Byg). Og den bar de Svinene udfor Døren og slog ud. Men da satte han Jørgen Nordvi: i Bordet og bandte pa: spise Reinkorngrøden hans. Lige efterpaa for de ud for Plaser — med den Chaluppen, de havde hos sig. Men da de kom nogle Mils Vei ind mellem Udholmerne, hvor de vel havde tænkt terar: Knogene det, at de skulde faa seile — helst at rapse Smale (Faar), fik de en Vestenstorm over sig, saa de først naaede hjem -- baade slitne og sultne — ud paa næste Morgenpart. Da satte Jørgen Nordvig samme Reinkorn- grøden frem igjen han — og spurgte, om de aa trudde, de kunde spise 'an. Og han saa ke andet. Kirken rummede omtrent Øens Hundre Mennesker; og nu var de der ogsaa saagodt- som alle. Med samme andagtsblandede Inter- esse sad baade de fremmede og de indfødte og stirrede syngende pan Kirkens: maleriske Udstyr, I Koret hang det store Billede af Caneellie- assessor Berman paa den ene Væg og Provst VWerners paa den anden. Paa Altertavlen kom Vagten for at gribe Jesus i Gethsemane; de to fremste og største havde røde Pindhuer paa Hovedet, og derfor var alle Børn saa Saa kom Børnene frem til Daabs. Og idet- estens Haand øste Vandet med de hellige Indstiftelsesord, saa alle de indfødte opad mod den hvide, udskaarne Due, som hang ovenover i et Kabeltoug. Jo-ho, du — ganske rigtig, nu dalede den ned over Barnet. Ja sandelig havde de ikje svære Glæe af han Mikkal, ja, for han passde saa akkuratt te fira og segja Amén paa same Menuden. Og saa — fixt op med Duen igjen, forat den kunde dale ned paa næste Barn. Efter Tjenesten samledes man ude paa den snaue Kirkegaard, hvor Jordfæstelsen af de begravede Hollændere skulde foregaa. den a amme Pr Mikkal vinkede pan Hylekonerne, for de var saa enfoldige og bibelske endda derude, at de holdt Hylekoner, som flyttede fra Grav- houg til Gravhoug, skreg hjerteskjærende midt under Præstens Tale og græd virkelige Taarer, om det saa trængtes paa tre Grave itræk. Præsten talte rørende ved Kapteinens Gra Og Hylekonerne var 'kje mindre gode idag Sahls Læber skalv. Og da Stokken blev halet op, og de tre Spader faldt, stod han ved Siden f Jomfru Brouwer, lagde sin Arm beskyttende om hendes Skulder — og hun lagde hulkende sit Hoved mod hans store Bryst. Da mistede Madam Sahl den Tilbøielighed til Taarer, som havde holdt paa at overfi hende. Hun kom sig kvikt derhen, tog Sahl fast i den anden Arm og sagde kontant: «Ok ja, Mor, me skal jo alle den Veien!> IX. Snart i et Aar havde Sahl atter levet i den hed derude, midt mellem Himmelens og Havets Uendelighed. En eneste Gang, sen- høstes, var Ensomheden bleven afbrudt ved en Uges Besøg af Berendt Willems prægtige Bygsler og Skipper, Huun paa Strømmen: store $ Med ham havde Sahl faaet mangen god Sending fra Kloster. Og med ham havde Sahl sendt tre fede Mortens-Gjæs tilbage: for Gjæs- sene trivedes udmærket i det milde Havklima og den vandsyge Dal: og Sahls Toulouse var hans Stolthed Men forresten var det Maaned ind og Maa- ned ud som at gan paa et Skibsdæk, rundt Kap Horn eller det gode Haab, Og de blev baade hy Sahls mørke Perioder, da I det store Bryst sukkede; da han nynnede sin Figaro-Stump og — savnede Børn. Foruden den daglige Tur og de daglige Veirobservationer havde han forsøgt at faa lidt mere at bestille ved at lære Øens Ungdom at læse og regne. ppigere og længere ben hang sid og Men. han var altfor utaalmodig, stampede rundt paa Gulvet og raabte: «Den som vil lære af Sahl, maa lære fort! Den som vil lære af Sahl, maa lære fort!» Og snart var hele Aften- skolen døet hen, En anden Ting havde Madammen forsøgt. Mikkal Fyrdrengs sexam le-Mikkal kom hver Søndag Morgen tidlig og klædte sig af og laa i Omhængssengen hos Sahl, naar Madam- men var stanet op — og fik Kaffesukker og lange Kavringer og Historier; og et stort og et lidet Barn lo hjerteligt sammen. Men det hjalp ikke mod hi Svaghed, og altsaa heller ikke mod det knugende Mørke, som bestandig fulgte, og som blev tæt- tere og tættere. Som en Sjeldenhed fik de en Uge skikke- ligt Snefald og dermed Vei over hele Dalen. Det gav ogsaa Tidsfordriv nogle Dage. Han fik med stort Opstyr den gamle herlige Age- slæde ned af Loftet; viste frem de elegante Udskjæringer, som fremover løb ud i et Dyre- hoved, ovenpaa hvilket en stor, forgyldt, ud- skaaren Amorin sad — og san de fornøielige Skøiteløbsscener, som var malede paa Udsiden af Sædet, og Herren med den trekantede Hat, som sad i sin Dames Fang. Han gjorde de mest rørende Forsøg paa at faa BrouwerZmed, men «Kone, Kone» p: sede som en Smed paa at forhindre det. ge hon vilde, ka skulde han saa den Tøsen efter.» Og saa kjørte Sahl alene; Dag ud og Dag ind, saalænge Sneen laa, fra Sørvig til Nord- vig. Tre Gange frem og tilbage om Formid- dagen med Fix, og tre Gange om Eftermiddagen med Fax. ns Fristelse og jælderne klang; Somdu og Spør'an før gjøende omkring, og hele Øens Befolkning stod paa Tunene og gabte paa dette kongelige Optog. Ligetil de gamle Pindhuer i Skare og Klov- ning, som var henved 100 Aar og næsten baade blinde og døve, sa maatte de ud i Døren, saa de kunde faa mimre og myse mod denne even- ge Pragt og Herlighed. Men Sneen gik sin Vei, og Barfrosten ko Da fandt Øens største Barn, som havde faaet Mersmag paa Vinterglæderne, paa noget nyt. Øen havde et eneste lidet Vand, Laugar- vandet; didop — op bratte Uren — skulde Øens Ungdom hære Ageslæden, og saa skulde de trække den paa Skøiter, og Browwer skulde faa vise sin frisiske Skøitekunst. Stakkar, han sandste ikke Vanskelighederne, før han stod for dem. Han saa paa Browwer under Forberedel- serne, og hun forstod saa godt halvkvædet Vise; men «Kone, Kone» forstod den endnu bedre og satte hende til Væven og sig selv til Spolerokken Det var ligesom Legen havde tabt sig for Barnet. Men efter Ungdommen stavrede I og da de stod fast med Slæden i en storstenet tog Sahl den tungtbeslagne Doning paa strak Arm og løftede den op paa Blokken. sr I Skrinet var der fuldstappet med Kringler, Øl og Franskbrændevin. Og nu blev der Leven paa det øde Laugarvand. Jenterne skred og skreg, og Gutterne spændte Skøiter paa og trak det største Barn rundt og rundt i sin Kane, mens han trakterte rundt og rundt i det uendelige. Men saa let Barn har for at glemme Sor- ger, saa løftede han alligevel stadig sine side g og saa nedover Søkket og tænkte tænk om Brouwer kom nu alligevel. Imidlertid — Vinterglæden var kort; og Ensomheden og Uvirksomheden føltes desto dybere efterpaa i den evige Væde og Vind. Og saa blev Brouwer saa stram efter hvert, og ofte bitter endog mod Sahl. Havde hun fra først været ømfindtlig bare af Frygt for at være til Bryderi, saa blev hun det nu dobbelt, da hun syn- tes at være i Veien for den gamle Bedstemor af en Kone. Saa frisisk stolt var hun, at hun baade i Tide og i Utide blev vanskelig at omgaaes. Sahl stakkar kom rent mellem Ild og Vand. Ænsede han hende, var det galt for hans gamle Hustru; og ænsede han hende ikke, var det Brouwer et Tegn paa, at hun var begge til Besvær; ja, en Kveld begyndte hun csandelig meg te faa Begavinger» + Begavinger 2: Krampe Da rømte Sahl i sin store Angst og i sin store Tørst efter Fred ned i Borgstuen Der blev han vel modtagen. Sven Raads- dreng forsikrede Gamle-Guri lige op i Øinene, at Sahl var lige cadskillige» (udmærket) mod de simple, som han var «modtagelige» (gjæstfri) mod de Og Gamle-Guri fortsatte til Sahls enfoldige Fornøielse at synge af sin gamle <«Fuldkommen Psalmebog» om Eliezers Sendelse. ne. Nu kom Madammen farende ind: Og den samme Høitid, som havde ligget over baade Børn og Besætning, naar Fru Gelder, under Huuns Kanoners Dundren, skred ned i den smykkede Baad og førtes til Agter hynden — den samme Høitid straalede af Sahl, mens han gjenkaldte sig det — og fortsatte sOg saa roede de ind til Wilhelmsen i Bukken og stod og viftede i Vinduerne paa den store Sovesalen, ikke sandt?» Jo vist var det ret og rigtigt altsammen. Madammen spurgte helst efter Jeneralkon- selen. Og Huun kunde fortælle, han havde været i Stads i Byen paa Vingebaaden, for det havde været en fremmed Prinds i Byen. Men da tog Madammen Teten. «I fuld Mun- dur — end sø'e! Trikånti Hat — og den blaae Uniformsfrakken — og smale, kvite Casimirs Pantalons i blanke Støvler — og Linkammer- dugskryds?> Hun tænkte sig ham akkurat som gamle Generalkonsulen. Ok Sahlemand, den som kunde set han; eg er sikker paa, han havde kvite, sviklede Silkestrømper og — End si'e, maatte han pønte seg engang han og; ja det er no ikje hanses Natur.» Det faldt haardt nok for Sahl ikke at kunne flyve de kjære Venner imøde; ikke engang i Breve; for den Pakke, som Huun bragte fra dem, maatte ikke aabnes før i næste Uge paa Sahls Geburtsdag. Men langt paa Nat maatte Huun fortælle, det vil sige, lade Sahl fortælle. Det sidste Nummer var F nye Salop, som Huun havde kjøbt hjem fra Hamburg «Hvad havde du med til at kjøbe den for? Otte Tønder Sild i Storbaaden. Ja jeg kan u van Gelders øst. tænke, Berendt Willem gav dig ikke mindre. Og hvad for en Mækler var du hos? Voss i Altona? Hva ba? Reimers? Nei var du vir- kelig hos gamle Reimers? Og Fruen hans fulgte kanske selv med for at passe Saloppen? vist, javist! Det var rimeligt. Men det gjør hun ikke for nogen anden i Byen end van Gelder sine, ikke sandt Huun Far? Nei der skulde vel være Forskjel paa Folk. Kone, Kone!» «Kone, Kone» var ovenepaa» baade med Brouwer og Dorthe Si krukkerne i de klamme Linlærredslagen; alle vilde de se efter, at Propperne stod ordentlig fast i de gamle Geneverkrukker. At det ikke skulde gaa som ved Nytaarstider, da Præsten var der og vaagnede i en dyvaad Seng. eMen kafor tog han di ikje utor, i Plassen for te ligge seg paa di, Tussen?> «Kone, Kone,» raabte Sahl op af Trappen. eDu har jo ikke hørt om den nye Hamburger: saloppen til Louise.» Aa Huun, det maa du endelig fortælle om igjen for min Kone.» Og omigjen blev det fortalt — af Sahl. Da de ruslede ovenpaa, spurgte Hjortdahl Madammen, hvorledes det gik med Brouwer dsmø og lagde Varme- «Pyt hon! Hon finner seg nok tilrettes. Hon gaar saamen saa frøntelig ind og ul, som hon hadde oppeholdt seg her hele Livet, og som hon ede Halledelen i ever og bil. — Jo, der har me tat os nokke paa, kan Di tru» XI. Nu kom første, lunkne Vaarbløden. Det øste ustanseligt ned i to Dage og to Nætter. Inde i Landet gik der Skred. Og mellen Lyngbakkerne paa den flade Jæderkyst skar Vandet ned i Auren og lagde graa Kanaler langs de vaskede Veie. Paa Kongeveien støvlede Bønderne, hver paa sit Veistykke — i Sydvest og Oljetrøie — Dag en vasblank Hest og en vastrukken Kjærre — og med en skranglende Spade i Haanden. Det var ikke andet end at vele Veiter Dagen rundt, for at det graadige Vand ikke skulde æde paa Veilegemet. Sagde de noget hen til hinanden, var det helst et taaligt: + niggen og Haada 2: Hegn og Raaddenskab. Men nu kom Morgentrækken ind af de aabne Havsvinduer, luftede op i hele Jæderstuen og slængte Skydynerne op over alle Fjeldryggene. Og langt derude laa Øen, vaad og blank som et spylet Dæk; Vand omkring, Vand over og Vand under — i den allerede før saa vand- syge Dal, Ud af en vastrukken Laavedør stak et 7i- noberrødt Fjæs med blakke Øienbryn, lettede paa sig og saa først op med det venstre Øie, saa med: det hi «Ja misan trur eg ikje naa, at han verte ligare, saa sandt han helde seg.» «Fransk Brændevin som Vatten,» raabte de nede hos Ananias i Boden. For fisket det havde de gjort, saa det forslog, det skulde nok vise sig idag paa Opgjørsdagen. «Fransk Brændevin som Vatten,» larmede og raabte de. Det Ord havde de efter Store- Magne. Han havde en Eftermiddag i Vinter stængt en svær Las Sild, og saa varm og staa- kende støvlet op til Ananias og skreget: «Fransk Brændevin som Vatten.» Men næste Morgen havde Laasen været tom; en Storm af Sydvest havde sprængt den. Den Tid var forbi, da gamle Jørgen Nord- sad for Bordenden med store Pengehaugen og delte Vinterens Udbytte. Først en Tidaler- Seddel tilmands, saalangt Tidaler-Sedlerne rak ; saa en Femmer; saa en Dalerseddel, saa Sølv og Kobber: akkurat som Børn parterer en Nøddetallerken. Til Værbuernes store Forun I paa Forhaand regnet ud, hvormeget der idethele kom paa hv baade for Arbeid, Notepart og forskjellig Slags Lod. Naar han sad med det Regnestykke for Bordenden, stirrede de paa ham som på Troldmand. Nu sad de der atter. Sahl og Hjortdahl ved Bordet i Borgstuen, og Folket rundt Bænkene Ved Sahls Stol var der et stort Rottehul i Væggen; i det stoppede han sit Bastestørklæde for at have det ved Haanden. Og lille Willem Berendt sendte Tal. Store, klodsede Tal paa begge Sider af Papiret. Ja den Dag fik gamle Sahl noget at tænke paa. Af alle de kjære Linjer huskede han bare en, og det var Berendt Willems Ord: Jeg h det ofte ondt. Hans dyreba ondt. sKone, Kone! Det betyder noget alvorligt, naar Berendt Willem siger, han har det ondt.» Og det var sandt nok, for van Gelder var stik modsat af Sahl i saa Maade. Mens Sahl skreg op rundt hele Huset for et Loppestik, saa havde aldrig nogen hørt van Gelder beklage endda alle vidste han bar paa et sygeligt Legeme. Ofte nok havde Berendt Willem selv smilet — taus og behersket selv i sit naar Sahl gjorde Væsen af sine smaa Smerter nens han selv ved sin naturlige Afdæmpethed var trænet til at tie, om saa en Finger blev hugget af. e Ven og Fætter havde det Og saa skrive: «Jeg har det ofte ondt.» «Jeg maa til min bedste Ven! Kone, Kone; jeg maa til min Ven!» «Ja vist fløtter me ja,» svarede Madammen med mangeslags tilfredse Bagtanker «Hjortdahl og Huun, jeg maa herfra!» Ja ja! den faamælte Huun mente det samme og var vel fornøiet med det. For han var inde i dette Kjærlighedens lille Rænkespil; han vidste, at van Gelder langtfra tænkte paa sig selv, men bare paa Sahl — og i Nobelhed skrev, som han skrev, for at give det Udseende af, at det var ham som absolut trængte Sahl. Den eneste Maade, hvorpaa han uden Krænkelse kunde rive sin Ven ud af Ensomhedens Fristelse. Ak hvormange fine Vink havde han ikke forsøgt; men forgjæves, fordi han ikke kunde ende mod sin noble overkomme at va og eiegode Fætter. Ligefra 1836, da han havde faaet første Nys om Fristelsen og havde sendt ham sden bergenske Merkur», med tyk Understregen af Artikkelen om Franskmændenes Længsel efter at faa Napoleons Støv fra St. Helena til Paris, og Thiers's Frygt for, at 3. Millioner Fransk- nd vilde ledsage det fra Havnen til Vendome- Søilen — alt i Haab om, at hans godeste Ven e nærga og Fætter skulde lægge Mærke til den taktfuldt ikke understrøgne Notits nedenunder: om det nye velsignelsesrige Afholdsselskab, som oprettet i Stavanger, og som allerede havde frugtet såvidt, at selv «Skibe gik ud uden Brændevin» Ja i 1838 havde han sendt en Engel derud, sin egen, forgudede Louise. Han havde staaet paa Storhaugen og stirret efter hende, til Baden naaede Bukken, og saa gaaet ned og trøstet sig ved Willemands Vugge. Og de to Maaneder, hun havde været der, havde alt været godt; men — saameget værre var det blevet efterpaa, XIII. Næste Dag var der et skikkeligt Behei Havde gamle Sahl Forretninger paa sig, større end den daglige at stille Sølvkalenderen og notere i Almanakken, saa fik nu Folk høre det. Men skulde han skrive et Brev, da var det rst. Det var rent som en Brig skulde gaa af Stabelen, mens han lagede sig til. Og nu skulde han skrive baade til Berendt Willem og Louise og begge Børnene. Huset stod paa Ende; saa baade Madammen og Jomfru Brouwer lo i skjøn Endrægtighed, da de havde faaet ham til Sæde oppe paa Nye- arken foran Chatollet. Blækhus, Sandhus, Fjær og Kniv, Papir, (Oblater og Signet, alt var endelig i Orden. Og da Brouwer tilsidst kom ind med Lak, sad han i Lænestolen og fegtede med sin Gaasepen for at fan Laget til den første Sving. XIV. «Brouwer, Brouwer,» raabte Sahl Dag efter Dag; «Brouwer, Brouwer! tænk, nu faar De se van Gelder; og tale med ham — hollandsk!» Og hvis Brouwer var i det gode Hjørne, smilede og nikkede hun og sagde: Idetsanme kom Madam Sahl opkiltret ind og blev saa forarget, at hun dunkede til Brouwer og hvæsede Sahl styrede og Strømmen var imod. Imel- lem hørtes Sven Raadsdreng taalmodig sige Sahl maa væra god aa halda nærmare Land, han er lettare i Attebæren > Og Sahl plirede fult med det ene Øie Saa bar det til Storesalen for at de, før de lagde sig, kunde faa høre et Par af Sahls Ynd- lingssange. Der var kommet stort, nyt, taffel- formigt Piano i Dagligstuen; men det gamle Spinet, som havde tilhørt Claus Fasting, stod endnu i Storesalen, og det vilde Sahl helst høre; dets spæde Toner gjemmede en yndig Harmoni af Minder for dette store Barn. Laaget blev opslaget, men det var for skummert til at se Hyrdebilledet over hele Laagets Inderside, Og lille Wibeke, som virkelig havde arvet Louises «smukke Talent paa Piano-Phorto», accompagnerede sig selv paa de fine Strenge og sang med yndig Barnestemme Naar mit øie er lukt og når Grønsværet smukt dekker høien hvorunder jeg sover mellem Versene afbrudt af en stor, dyb Stemme, som dæmpet mumlede: «Kone, Kone, er det ikke deiligt? Jo tilvisse jeg tror, der er noget pan Jord, som vil drage mig ned fra min Himmel Og Sahls Øine fulgte i Tusmørket Raden af de store Familieportrætter langs Væggen. Gamle Generalkonsulen, hvis hvide Vest og Kryds lyste stærkere end Ansigtet, og hans Kone med Agraffen over den hvide Fjær i de lyse pudrede Smaakrøller. Og hans Far igjen — med den neder- landske Løveorden og Dannebroge paa det flag- rende, røde Fløil — og hans Frue med den 8 — Carendør Sabt høie Allongefrisure, det bekjendte, skinnende Emaille-smykke om Halsen og det guldram- mede Portræt af Gemalen paa Brystet. Og saa hendes Svigermor igjen, med Hat som en 'narnkage, lyserød, kniplingbehængt Silkekjole, udringet over den ene Skulder, og den bekjendte haandmalede Vifte, med Diamanten paa, i Haan- den. — Og videre op igjennem til de mørke, puritanske Skikkelser med sort Baret paa Ho- vedet, og Koner med faste robuste Borgerinde- ansigter og Rose i Haand. Jo tilvisse, han troede, der var noget paa Jord, som maatte drage dem ned mel — og det var Familiens huslige Dyd og Venskab, Naiv indbildte han sig, at de alle c nem alle Tider maatte have havt det saa, og t alle Efterkommere af denne hans forgudede Vens Slægt maatte fan det saa — og han svøm mede i Fred fra Evighed til E: Og derborte over Chatollet hang Louises Billede, det som Berendt Willem havde ladet male efter Brylluppet. Han sad i skjønne Drømme og indbildte sig han saa de formfuld- endte Træk og det forklarede Udtryk under den hvide Halvkappe; men i Virkeligheden sa han kun en mat Lysning af Flordruerne om hendes Tinding, som Maleren havde givet en ren Diamantglans; sWibeke avenserer, Wibeke avenserer, er "kje det det eg søer, Sahlemand,» raabte Ma- dammen, idet hun og Damerne reiste sig fra den spinkle, ottefodede Mahognysofa. Og saa fortsatte hun, mens de gik op af Trapperne, om «for en Jehør hon hadde, mens Sablemand stakkar bare hadde anden Stemme, og om kor kvik hon var i sin Ungdom. Da skulde Sahlemand set meg, stakkar. Mine Fo ældrer turde mest ikje sleppe meg mellem Herrer, saa gal var de etter meg Man kunde høre en svag, forlegen Latter af van Gelder; men intet af Louise, skjønt hun 10, saa Taarerne trillede over hendes fine Kind — ved denne forløsende naive Aabenhed. eNei, men finder Dere frem; saa mørkt her er,» hørtes Louise sige. «Jo tænk ikke. «Ok, spørg om det!> Og gik det langsomt bort efter den lange Lofisgang, saa var det bare fordi Gjæsternes Tanker fulgte den lange Række runde eller firkantede Sælhunds- og Gyldenlæderskufferter, som stod langs Skraataget, skjønt Øiet mere følte dem end saa dem. For baade Sahl og Madammen vidste, hvor mange s le, straa» lende Silkedragter, baade for Herrer og Damer, og høihælede Sko og anden Fortidspragt de gemte. Jo mindre de blev fremvist af de bram- frie Værtsfolk, jo mere drog de Tanken paa sig i Forbigaaende. Det kunde de altfor snart gjøre; for vi var ikke færdige med Naboskabet endnu. raable Gutten ivrig og hev Saltholken højere op under Armen. Men ved du, hvad vi siden fik høre om Chefen, stakkar?. siger du stakkar om ham?» eJa, vi er jo alle Mennesker, og vi har alle vore kjære, som vi gjerne vil leve med; ikke sandt, Willemand? Og nu maa du vide, at nogle Aar efter Freden var sluttet fik Konow en engelsk Husjomfru, som var fra Sheernes, samme lille By, hvor Chefen hørte hjemme. Og du skulde høre hendes Beskrivelse af S gen i hele den lille By, da hans Lig kom hjem, De havde lagt det i et Fad us ombord, for at det skulde holde sig: — Tænk en ung, vakker, nygift Officer, som var elsket af alle Daade i Hjem og By.» «Ja, men hvad vilde han her — «Ja, hvad kunde han vel for, at han blev sendt herhen,» sa Sahl og tænkte lidt- «Gud- skelov og Tak for hvor godt vi har det nu, VWillemand. Alt er godt,» sa" Sahl og flyttede høitidelig Bibelen hen under den anden Arm. mumlede og nikkede han tilfreds for sig selv, mens han opdagede eller gjenkjendte Skjøn- heder eller Tydninger. Det første Billede forestillede Bergens Brand 1756. Rygende Ruiner laa i Baggrunden. En ædel Kvinde (Historien) sad tilvenstre og ridsede i sin Bog den triste Begivenheds Runer — saa tydelige, at Efterverdenen kan læse baade Navn og Aarstal. 1 Midten sad en anden kvindelig jur (Bergen) henslængt i Vemod under Tre- taarnestadens Mindestøtte. Hun skjulte sig i Sørgeslør som en gjensiddende Enke. — Da skrider fra høire op mod hende en stor, stolt ker; bag ham følger Gutter, der løfter svære Fiske til Paamindelse om Livskilder, som ikke stanses af Tid. Og saa kom det næste Billede med en ny Kilde til Haab. Det var Mereur, en stolt, be- vinget Yngling, ombølget af et endeløst Gevandt i Hollands røde, hvide og blaa Farver; thi van Gelders havde i Generationer repræsenteret Hol- land og ligesaa meget havt sin Hovedstad i Amsterdam som i Kjøbenhavn. Og begge embrasserede og kyssede hin- anden midt paa Torvet til manges Fornøielse og van Gelders Forbløffelse, Til al Lykke stod Kahrs og Krohn der- henne paa Hellerne og nikkede til Berendt Wil- eur lem. Med dem slog han sig sammen; saa var han da bare Tilskuer saalænge, mens Sahl og Beneman lige høirøstede og begeistrede — halvt paa fransk og halvt paa norsk — gjennemgik Minderne fra hin berømmelige Rogntur til Dou- arnener. Sahl agerte og raabte: Og Beneman var ikke mindre fyrig, naar han straalende fortsatte: Karnelis blev husvarm paa nogle Uger og slap Gjækken løs som iblandt sine lige — den godslige Sahls store Fornøielse. En Aften for Exempel, da han kom til Hop og luskede ude paa Gaarden i Haab om at linde Brouwer og faa hende ud med sig alene, kom Sahl i Døren, i hvide Strømper og Tøller, for at se paa Veiret. Han skimtede Skikkelsen derborte og raabte: Hvem er det? Intet Svar. Desmere raabte Sahl Skikkelsen an og for- fulgte ham. Karnelis tiede og skyndte sig nord- over Veien et Stykke. Sahl efter. Men da han kom til øvre Grinden, turde han ikke gaa længer og brølte en Gang til, før han snuede. Nu snuede ogsaa Skøieren og gik hastigt efter ham. Sahl strævede pustendeafgaarde; men Fyren halte ind paa ham — saa store, stærke Sahl tilslut brølte som en Tyr: «Vold! Folkt: og Skikkelsen forsvandt. En halv Times Tid senere kom Karnelis ind. med Jomfru Brouwer og blev buden tilaftens. Sahl havde hidtil skamfuld tiet, men ved Bordet fortalte han sin Forfølgelseshistorie. Alle lo. Sahl lugtede Lunten, strakte Haanden hyt- tende mod Karnelis og lo, saa Taarerne trillede. Ak ja — det var rigtig san hyggeligt, naar Karnelis kom, for da var Madammen en anden. Men var ikke han tilstede, saa var hun endnu støt og stadig efter Sahl og Bronwer. XXVII Ja, den kom inderlig vel med al Adspre- delse. For Berendt Willem var et Arbeidsmen- neske, der havde Dagen besat; og hans Børn gik paa Skole hos Gouvernanten; og Louise havde faaet en liden Pige, som Sahl i tunge Timer var paa Vei til at misunde sin kjære Fætter; og Vinterdag i Veir og Væde var Veien over Lyng og Løk? lang nok. Saa Sahl havde fremdeles Ensomhed i Overflod og faldt des- værre endnu imellem i Fristelsen og dermed i det mørke Mishaab, som var hans Natur saa imod. Saa. diseret, at det var umærkeligt baade for Sahls og for Almuen, fulgte van Gelder sin Fætters Ædruelighed, indtil han atter fandt det nødvendigt at gribe ind og fandt en taktfuld Anledning og Maade. En mørk, stormfuld Kveld gik han længe op og ned paa Bryggen. Byskydsen var endnu ikke kommen. Jens Pagter kom roende fra Bageriet med ferske Hetevægger. Han var Stavangermand og Afholdsmand og blev af begge Grunde stiklet paa af de indfødte i deres dumstolte Stunder. & Lok 2: Torvgrav, Myrhul Men van Gelder var dannet nok til at for- staa, at det gode fra Nazareth er bedre end det slette fra Jerusalem, og respekterede i høi Grad Jens's Karakterfasthed. Derfor kom de til at gaa sammen der paa Bryggen og tale ud om Byskydsens Fristelser. Og Jens fortalte, i Tusmørket og Vente- feberen, saa aabent ud om Drikkeskikkens skammelige Enevælde, at van Gelders Skridt blev saa faste, som han steg op Trappe sAlle byder jo Brændevin; van Gelder og! Med det samme Skydsen kommer til Bryggen, faar han Brændevin igjen, om han saa har vært i Livsfare paa Veien for Brændevinet. Om en slog Olje i Baadtrappen der, før Folk skulde gaa i og or Baaden, var det ikje værre. — Det er som de ikje kunde vise godt Hjertelag uden i Brændevin; det er som det var et Sakrament. — Her maa ske en stor Oplysning i dette Stykke; pas naa pa I Stuen sad Louise og Wibeke i en lidt trykket Stemning; for der var altid en vis Be- klemthed over Huset paa aftener. Før van Gelder med si Døren med Bommen, og man vidste Folk og Post i Sikkerhed, kunde ingen af dem søge Sengen. Men denne Aften kom van Gelder ikke til- bage, skjønt Klokken slog baade elleve og tolv. Og hvergang en af Kvinderne gik i Gadedøren for at lytte, var der intet andet at berette, end at Faderen gik taktfast op og ned paa sin Kommandobro. Saa krøb de tause tilsengs, mens Stormen bruste i den firdoble Linderække foran Huset. De fire Hjerter, som fra Vindueslugerne lyste ned til van Gelder, var slukkede; men han blev paa sin Post: Først Klokken et kom en Mand sjanglende over Kleiv og Hammer og styrte rundt Bugten. Skydsen var kuldseilet, og de to andre Baad- folk var druknede. Bommen med Posten, Varer og Baad — alt var borte Næste Dag var van Gelder i Byen og fik konstateret, at de var tagne ganske drukne afsted. Og nu havde den energiske Mand paa Hjemveien opgjort sin Plan baade for Befolk- ningens Skyld og for Fætterens Skyld: der skulde oprettes Afholdsselskab paa Kloster; og han selv skulde ofre Brændevinshandelen paa Krambodnøstet. Beholdningen skulde rinde i Vandet, saa alle saa paa det. Og hans Familie og Sahls skulde skrive sig øverst paa Medlems- listen; og baade Stedet og han skulde je ind mange Gange baade aandeligt og materielt, det de tabte ved at opgive Brændevinsret og Brændevinshandel; Som tænkt saa gjort. Næste Dag stod van Gelder selv ved Karnelis's Side og kontrollerede, mens Brændevinsankerne vendte den aabne Spunds ned og silrede ud over de sleipe Brygge- stene, og mens hele Krambodbryggen la! pirrende Brændevinsdunst. Til Middags kom Sahl og fik som altid Dampen op, naar han fornam Berendt Willems gode Gjerninger. Han får rundt hele Kloster, fra Hovedhuset til Nøstet, og ophøiede sin uegennyttige og bramfri Fætter. Og sit Navn — det skrev han paa Listen baade med Snirkler, Slænger og Prikker; sin Kones med; intet Brændevin mer for det gode Exempels Skyld! De skrev sandelig under fort væk; men da Turen kom til Nils i Ramsvig, sa' han tvært Nei. Van Gelder holdt sig undselig tilbage fra Presning, men Sahl raabte pastoralt: «Nils, Nils, vil du virkelig ikke skrive under? sNe-hei! Det vil eg slet aldeles ikje,» sva- ; rede Nils fast, hulkede Kone, Jo, det var da Josef i Beite, som kom med hele Udværs Klarering for Fjoraaret Og Primus var det nok ogsaa. Men ikje gamle Primus til Sahl; for den havde den svære Stormen knust i Vinter; men nu havde gamle Josef havt let for at kjøbe sig en ny, som han af Veneration for den første havde døbt: Pri- mus den anden. Og en Hardlooper var den v alt det de minkede Scil, saa maatte Sven ro paa Livet for at følge med Primus den anden. Hvorledes de levede derude? Aa jo, Vor- herre havde oppeholdt dem dette Aaret og. Og de havde Helsen til denne Tid alles Gamle Jørgen Nordvig og? Gamle Jørgen Nordvig og; ja misand; det feilte 'kje paa det Og unoggande fuldt med Hummer havde der vært; og fisket godt havde de gjort hele Vinteren; og Kilenoten, Sahl havde kjøbt ivinter (naturligvis sig selv uafvidende for Berendt Willems Penge, stod alt i Sjøen, saa na skulde Laxen slippe at gaa løs og slopse rundt Øen. Og helles var alt godt paa alle Mader, som de naa hadde Gud og han Sahl te takke for. Forresten havde naa Josef den Glæden, at han kunde levere Sahl ogsaa en pen Skilling denne Gangen. eg segje meg saa! Den forrige Bispen a saa mjuge og blanke som ei Jenta te var d ta' pan. Og han Mikkal, som balberte alle Ligaa pan Øen, maatte daa balbera han kver einaste Dag, daa han var derude.» Da brast hun igraad, træt som hun var af Strævet til Festen, og sutrede, at no var hon tilovers i Verden. (Og strax stod Sahl varm i sit Trøsteembede, slog Armene om hende og kyssede hendes Rynker med høirøstede Forsikringer om, at hun altid var lige vakker og umistelig. Nei, no vilde hon bare ønske, hon fik ligge seg ner og dø; no var det ute med ever og bit.» «Kone, Kone, du maa ikke knuse mit Hjerte. Du er jo frisk og vakker som altid; mindre end fem Aar til maa du ikke leve — — Kone, Kone!» Og fem Aar til levede hun akkurat. Ud- værbuerne bar trofast pan Profetien, til den blev opfyldt. Paa næste Billede sad Ægteparret i yderste Fattigdom paa et Tagkammer. Han med An- sigtet skjult i begge Hænder sin lille Søn og Datter den sidste Brødbid til Deling — med de Ord: «Tenez, C'est tout!» Og Sahl fortalte Teksten udførligere: om Ødselhed og dens Straf; et kjært Prædiken- thema paa «Nøisomhed pr. Hop». Men afbrød hun rækkende sig selv tidt og ofte med Dagens forundrede Refrains: «Tænk to og sexti Aar, Lillemor! Ja tænk, to og sexti Aar! Nei hvor et Liv løber Pludselig raaber det op Loftstrappen: «Op paa Timen, søte Ven! Op paa Timen! No kommer alt Reimers sine kjørende i Notevigs- bakken. Ok end du som ligger endno!» Og Sal op og ud paa Loftsgangen efler den nye Buxen, som hans trofaste og nøi- somme Halvdel netop havde faaet færdig til ham. Den var lavet af en gammel, brun Spids- kjole med blanke Knapper. Og fortvilet vanske- ligt havde det været at faa den til, for Kjolen var jo saa opklippet. — Men nu blev den alligevel god at tage til, og Sahl strævede tap- pert ude paa Loftet med at faa Benene i den — men det gik ikke i Feberen. Saa raabte han fortvilet ned: «Kone, Kone! Kan jeg ikke tage Bremerbuxerne; jeg faar den ikke på den nye.» søte Ven! Ka' skal du daa take paa deg ikveld, naar Stadsen begønner. No kommer Dorthe og hjælper deg, Far. Du har vel toke et Ben vrængt og et ret, vel.» Men det var ikke bare Sahls vanlige Ube- hjælpsomhed, for trods alt det Dorthe Stadsmø mgte og halte, saa kom ikke Buxen paa; og da Dorthe for til Loftsvinduet med den, viste det sig, at det ene Ben smalnede af ved Knæet som et Timeglas. Hun kom just leende ned Loftstrappen for at syne den blinde Skrædderske hendes , da Præsten Reimers og Fruen kom i Døren Og saa fik alle sig en ordentlig Velkomst- latter, mens Sahl stakkar strævede alene med at faa de dyrebare Bremerbuxer paa, og Lille- mor stod i sin Dørspræk og fulgte med og lo en mer end van Geldersk Latter. Men da de sad ved Middagsbordet, og de to store varmhjertede Mænd talte i Munden paa hinanden, afbrudt af Sahls: Kone, Kone, hører du hvad Reimers fortæller; og Madam Sahl administrerede foran Suppeterrinen — trods sine 80 Aar fi, munter og vaagen, som kun der — da slipper hun med ét Sleven og raaber høit: cMen Gud i Himmelen! Der faldt van Gellert!> Bleg gjentog hun — med Hænderne for Øinene for ligesom at undgaa Synet: «Eg saag jo effen lyslevendes for meg, kor han dat paa Bryggen.» Sahl havde før oplevet noget lignende med hende. Og inden faa Øieblikke var han og Reimers begge paa Veien til Kloster Snart efter kom en Bad fossende for at hente Lillemor og Petrikke. XXXV. Og da saa Slaget kom, rammede det ham tungest; allertungest. Baade fordi han stod saa alene derude i det fremmede, og kanske mest fordi han, trods sine 19 Aar, bedre end nogen i Familien, Sahl iberegnet, forstod hvad Faderens Bortgang betød for hele Klosters Befolkning og Bedrift. Der ik ingen vaagen og rastløs Chef længer op og ned paa den gamle Bolværksbrygge. Og naar Kommandobroen var tom, kunde Willem Be- rendt vide, hvordan det vilde gaa med Styringen. rlige, tyske Værtsfolk forstod kun Sønnesorgen og skrev, da han faldt saa rent sammen Dag for Dag, hjem til Norge, at Moder og Søskende burde tage et Daguerrotypie-billede sammen og sende ham, saa Glæden over hans gjenlevende kjære kunde modvirke Sorgen over den døde Og Sahi kom i Fyr og Flamme, reiste strax men Louise og hendes Døtre til Byen, sad med Louise for Fotografen og havde begge Smaa- pigerne bag, med hver sin Haand paa hans brede, trygge Skulder. Og han var saa lys og freidig og fik de andre saa lyse og freidige, at hans gamle Kone ærgrede sig over hele Billedet. «Tyve Tusen,» gentog Sahl og gik bag- lænds i Lyngen. sJa — tyve Tusen baade skal De ha' og kan De faa — og endda staar Øens Befolkning ig meget godt paa det.» eMen Willem Berendt og Louise ta'r aldrig imod det» «De faar ingenting at vide. Pengene bogføres som Gjæld indbetalt fra en gammel Debitor.» «Ja Debitor er jeg — skylder dem alt, alt — Udvær og Hop og alt — hver Lykkestund i Livet! Nei om dette virkelig kunde realiseres!» «Ja vist kan det, bedste Hr. nu maa De tie, hører De det? Stadthaupt- manden løftede venligt Fingeren. «Og si De handle — og Haand paa Værket strax.» Sahl stod paa Tilsiterbroen, høi og alvor- lig som en Landsfader, der afgjorde Folkenes hl fremdeles Skjæbne. Og et ædelt, saligt Haab lagde Lys- ning over hans brede, blanke Ansigt, da han sagde: «Med Guds Hjælp skal det gaa.» Og nu gjorde Sahl sit første Tausheds Sto værk. Hans aabne Mund blev gjenknebet over en liflig Hemmelighed. Tænke sig — Sahl i et financielt Basketag! Tænke sig — arbeidende i Tanke og arbeidende med Pen, saa Sven Raadsdreng og «Kone» ikke kjendte ham igjen: Det varede ikke mer end et Par Dage, saa blev «Kone, Kone» ligefrem ubehagelig, for — ja sandelig troede hun ikje, han gjek der og tænkte mer paa Louise end paa hinner Men da han endelig fik Mund og Øine saa langt op, at han fik sagt «Kone, Kone, jeg maa til Udvær; jeg maa til Udvær,» saa blev hun blidere ; for nu forstod hun jo, at han spekulerede paa Udkommet; det gjaldt cte By heller not te By:. Ja vist gjorde det saa, for van Gelders istense var hans. Og Sven Raadsdreng, hans gamle trofaste Eliezer, som ventede, at Herren skulde «kalde sin gjæveste Svend, som forestod huset met end zinoberrød, da E ære» — ja han blev m« han hverken skulde sendes eller være med. Sahl skulde ingen Vidner have paa denne Fart. Et Par Dage efter reiste han. Det var jo ikke nu som i gamle Dage. Nu havde man bare at følge Dampskibet til Haugesund — og saa tage Seilskyds de sidste faa Mile. Ak — det var en ren Befrielse for ham at komme ombord paa Dampskibet, hvor ingen saa Forskjel paa ham, og hvor han trygt kunde følge sin Natur og prate ud til Passagerer og Opvartere, til Styrmænder og Matroser om sig og sit og alt. Det var ikke en Time, saa kjendte de ham alle — Oprindelse og Bestemmelse og It — undtagen hans eneste Hemmelighed. — Nei, hvor snille og godlidelige alle Menne- sker var! I Haugesund fik han Prokuratoren med og seilede de til Udvær. XVII Han gamle Sahl! Han gamle Sahl er kommen!» raabte de henover Dalen, opover Myrer og Knauser og ned i alle Viger naa var det skjønt længe siden de havde set ham! Og frem til Mikkal Fyrdreng stormede de alle, for der var han taget ind. «Jamen var det ikje gamle Sahl! Tæng, saa gammale han var vorten, du! Nei, eg segje meg saa!» Sahl holdt Thing med det samme og be- ndte med en rørende Tale om, hvor glad han var ved at se Øen og Folket igjen. Og saa gjildt som de havde faaet det, med gode Havne, store, gode Huse og tilsyneladende Vel- stand paa alle Maader. «Ja det har me Vorherre og Sahl te takke for,» svarede Folket. Men nu var han kommet for at sælge baade Kirken og Gaardene og Sjøhusene, som tilhørte ham. Og nu maatte de endelig forstaa ham; han var den gamle Sahl helt tilbunds i sit Hjerte, men nu maalle han ha' mange Penge ; en eneste Gang i sit Liv. Tyve Tusen Daler tilsammen, hverken mer eller mindre. «Tyve Tusen Daler!- raabte Mænd og Kvindfolk «fornøiet». 14 — Cargader Sal. Folket maabede en Stund og saa hviskede og murrede de sig imellem. Men Sahl gik ikke ud, som i gamle Dage. Han bare gjentog nu og da: «Kjære Ven- ner! Jeg maa — jeg maa» nkelte kom ihug gamle Dage og gamle Velgjerninger og sagde lemfældigt: «Han Sahl maa, stakkar; han maa, ser dokker» Men andre sa': «Tæng han gamle Sahl, som er vorten saa løien forandra du! Og han som va' san skjebelige; nan er eg dad saa fornøide!» Sahl, Prokuratoren og Mikkal satte sig til at revidere hans Fordeling af de tyve Tusen paa Kirken, Gaardene og Sjøhusene; og da de var færdige, læste Sahl op Resultatet. Det var slettes ikje for dyrt, ikje — men det var helste det, at Naboerne havde faaet sit for cmeste inkjevetta» af den samme Sahl, det var det som gjorde det saa tregeligt. Daraabte Sahl: «ErditØie ondt, fordi jeg var god? Kjære Venner, jeg kan ikke andet, jeg maa.» Det var hele den store, ømme Røst, hvis Gjenlyd havde runget over Øen som en Vel- gnelse i et Snes Aar. Da begyndte Litle-Josef: «Han Sahl mad, ser dokker. Me kjender alle Sahl saa vel, at me veid, han gjere ”kje andat end som godt er; og saa veid me naa det og, at en anden Mand vilde forlangt meir af os. Eg segje En Tid efter fulgte van Gelder ham til Byen, at han kunde vælge sig en Ligsten over Kones Grav. Og han tog en, hvorpaa der var udhugget en stor, lovlig bred Urne. Dens Laag var halvt løftet, og ud under Laaget flagrede en Sommerfugl. Men allernederst paa Pladen laa to store, trofast sammenlagte Hænder Lillemor stod ofte nok siden oppe paa Kirkegaarden og saa paa denne brede Urnen; hun kunde ikke lade være at tænke paa en Suppete: For Terrinen var virkelig det bedste Symbol paa Madam Sahl i hendes Glans- periode. Og den var gravet uudslettelig ind i Lillemors Bevidsthed den Geburtsdag, da Madam Sahl slap Sleven og skreg ud Ok, naa dat van Gellert !- XXXXI. Imidlertid var Aarene gaaet og Willem Berendt fæstnet i sin Stilling. Hans Plantning spirede jævnt. Furu og Gran opefter jendommene; Veistumper op mellem Hougene; Kundskab hos Ungdommen, og Ansvarsfølelse hos de ældre. Da kom der Høsten efter, at Sahl var kommet i Huset, ny Præst i Sognet. Søn af en gammel Lægmand, Espedal i Stavang« haandværksfødt og albustærk; og med Kjæver som kunde bide Sten. Han saa bekymret paa de unge, som han strax skulde konfirmere, og bad længe og inder- ligt for dem. Ingen af dem var god for at se, om han var blid eller sindt, for hans smale, sammenpressede Læber videde sig ud ved Mundvigerne til noget som lignede et Smil. Pludselig gik han lige paa litle Knud Hille- n, som var udsat af Fattigvæsenet, og spurgte bekjendte Knud ganske svagt Saa konfirmerer jeg dig ikke denne Gang. Den som ber, hører Gud til; den som bander, hører Djævelen til.» Karnelis paa Nøstet sad i Fattigkommis- sionen og fik høre det i første Møde. «Ka var Slags Præst? Skulde de have Gutten aar han blev fem- dette for ganendes paa Kommissionen, ten Aar og baade kunde læsa og skriva for seg? sHan fandt han vist ikje omvendt,» vaagte en sig til at si «Omvendt?» bed Formanden fra sig, som- vendt? Ka er no dette for nøkke Nautaskap? Var eg omvendt? Og var nokken af dokker omvendt? Nei ka ska dette bli" te Præst?» Men fra Karnelis gik det rundt Kloster- vigen, til det kom til unge van Gelder, som gik op og ned paa Altanen og summede sig paa det nye, som trak op. En Stund efter kom et nyt Rygte. En stakkars syg Mand nord i Vangen havde gjort af med sig. Amtmanden havde været saa blid og føielig med Hensyn til Begravelsen, men Præsten saa ud som Horebs Bjerg. Medhjæl- perne tagg ham endelig tale mildt for Konens og Børnenes Skyld, som sad igjen i baade Nød og Fortvilelse; men han, han tog det værste Bibelsprog han kunde finde: «De skulle ligge pan deres Gjerninger», og tordnede en hel Time over det, trods alt det Konen krampeskreg og Tilhørerne vaandede sig. Endnu havde han ikke været paa Kloster. Men idag skulde han komme, eftersom han havde tillys; i Hovedsognet sidste Søndag. Van Gelder gik op og ned og summede sig, mens Blikket baade saa ud og ind. Sahl sad i Høstsolen paa Bænken, midt imellem Louise og Lillemor og røgte og spøgte. Imellem san han paa Willem Berendt og sagde: «Alt blir nok godt; alt blir nok godt Det som sker er til vort Bedste. af Hensynsfuldhed smaaklukkede han lidt af sin egen Fremstilling — Van Gelder saa baade ud og ind. Men gamle Sahl betragtede dette som et særligt An greb paa hans ufeilbare Willem Berendt; og derfor gik han faderlig hen og klappede Pra sten paa Skulderen, mens han sagde <0 Gud, du fromme Gud,» synger vi jo i vor Salmebog; og saavist som dette er et Hædersord om Gud, saa er det vist baade godt og vakkert nok om et Menneske. Men lad os ikke strides om Ord; Gud ser til Hjertet.» eJa men — — eHva ba?» Nei, det nyttede ikke Præsten at byde sig mod Sahl; thi for det første havde han en Stemme, som overdøvede fire Præster i Kor, og for det andet var han trods sin Høllighed ikke istand til at passe den andens Tur til at tale. «Den som gjør noget godt,» for ufortrødent og agerede paa Gulvet, mens hans srre, desværre,» sa? atte hat aabne Gem tlighed brød frem som Sol i Taage, og mens Kvinderne slugte ham — «den som gjør noget godt, er bedre end den som siger Ja og Ha til stærke og store Ord. Og den som gjør meget godt, som vor ædle Vært van Gel- der» — vedkommende maatte smaaklukke — meget bedre, for Gud er Kjærlighedens Gud sEnd «Hvad ba? Meget rigtig, meget riglig, Hr. Pastor; Deres Troskab mod Deres Overbevis- ning har min dybeste Respekt: — Sahl buk- hedens da.» — kede ærbødigt — med Rette. Dobbelthagens Velmagtsdage var forbi. Huden hang og slang nedover Halsen som en tom Hid. Han reiste sig fra Papiret, saa paa den Pibe, han holdt i Haand, og smaasnakkede med sig selv Min kjære Jan Sahl, du er vel ikke en Slave af.din Tobak,» og dermed lagde han Piben dybt under en Avishoug paa Chatllet. Derpaa satte han sig atter til sit Arbeide, Ikke mange Minutter ad Gangen; det var Synd at sige. Snart reiste han sig for at vaske de store, haarede Hænder, en Yndlingsbeskjæftigelse, han længe havde grebet til, naar han trængte Afvexling; snart reiste han sig for at se paa Kalenderen; snart for at følge Billederne rundt Væggen For Willem Berendt vidste vel, hvad Bil- leder han havde prydet den gamles Væg med. Det var Kobbere af de revolutionæres For styrelse af Kongegravene i St. Denis, Dauphins smertelige Bortførelse fra Dronningen og Ned- rivningen af Ludvig XIV's Statue paa Ven- domepladsen. Saa havde han: de majestætiske Kobbere af D. Ivarus Rosenkrantz og den norske Feltmarechal Printz Carl af Hessen Og saa de tre Oljemalerier af chinesiske Fac- torier, som Sahl selv havde ført hjem, og hvorpaa man saa alle europæiske Skibe komme ud eller ind under Flag. Og endelig det store Billede af Grønlands- fangsten: Vis vincitur arte 1. Martii 1777. Danske, hollandske og engelske Hvalfangere mellem fantastiske Isklipper. Navnene stod tydelige nok i de høie, forsirede Speil; der var den bergenske:eller van Gelderske, med Navnet «Willem Berendt» efter Tipoldefaren; og der var den kjøbenhavnske, Graf Thott; og der var 17 — Cargadør Sal den engelske, Princess of Wales: og endelig den hollandske, de hoopende Visser Sæl laa døde og levende rundt paa Fla- gene. Matroserne lemmede en firkantet Hval og laljede op svære Længer af Spækket og lange blaa Barder. Og Blodfloden lyste i lange grelle Striber over Billedet. Og saa kom Petrikke med Formiddags sokkerladen, og Dorthe med et Tæppe te ligge over Knæerne hans», for at ikje det skulde trække paa ham fra Vindøierne. Og saa skulde han hen i alle Almanak- kerne, for han undredes paa om det var i 57 eller 47, at det var ligesaa varmt paa 4de Juli — for det var jo en Mærkedag, gamle Cancel- lieassessor Bermans Geburtsdag. Han skrev ikke mange Linjer om Dagen, gamle Sahl. Men saa skrev han i Pompadour- stil, med Slyng og Slæng — og hvad han skrev, var hans Livs Testamente. Det var Slægtregistret til den Familie, hvis trofaste Beundrer og Berømmer han havde været Livet ud Nu var han færdig — og hver sit Exem- plar skulde de have, Willem Berendt og Wibeke og Lillemor Det var allsa: isse tre ædle, unge Venner. Og saa deres uforglemmelige Fader, hans Fætter og Ven: Berendt Willem van Gelder, født 1796 som han selv; hollandsk General konsul o. s. v.; gift med Louise Ruge. Gud velsigne dem i deres Grav Og Gamle-Generalkonsulen, Onkel Willem Berendt; hans faderlige Ven og Beskytter; Rid- der af nederl. Løveorden og Dannebroge, gift med Modesta Berman; født 1760, død 1828 paa Kloster; skjænkede Byen Kanonerne til sit Forsvar mod Engelskmændene o. 5. v Hans Far igjen var Berendt Willem van Gelder, født 1728 og død 1791, hollandsk Ge- neralkonsul. Agent 1780. Borgerrepræsentant og Opretter af Legatet; forærede Nykirken dens indre Dekoration; gift med sin Kusine, Wibeke van Gelder. Hans Far, Willem Berendts Tipoldefar alt- saa, var Willem Berendt van Gelder, født 1898 og død 1780; hollandsk Konsul; en af de 16 delegerede Mænd i 1733; Borgermester 1760; boede i Rosenkrantzgaarden (Murhvælvingen); var som ung med blandt de Borgersønner, der escorterede Christian d. 6te under hans Ophold i Bergen. Han kjøbte Kloster i 1744 og var gift med Karen Lindegaard. Hans Far, Tip-tip-oldefaren altsaa, var Be- rendt Willem van Gelder, født 1668; Agent, en af de 16. (se Ole Camstrups poetiske Sager og Relation over Christian d. 6tes Ophold i Ber- gen). Gift med Cornelia de Lange, Tip-tip-tip-oldefaren var Willem Berendt van Gelder, født 1632; Kjøbmand og Opretter af det van Gelderske Fattighus i Byen; gift med en hollandsk Dame, Antje van Hoogendorp. Og hans Far endelig, Tip-tip-tip-tip-olde- faren, var Berendt van Gelder, født 1590, Kjøb- mand «af et allerede dengang gammelt og an- seet Handelshus» Højere kom gamle Sahl ikke i dette trods alt hvad han havde klavret i de genealo- Trapper og rodet paa Slægternes Mørk- lofter Han ledte efter Piben; huskede sit store Selvfornegtelsesforsæt og gik istedet hen og vaskede sine haarede Hænder for fjerde Gang. Satte sig saa atter for sine tre store Doku- mentark og skrev, efter en Betænkningstid, paa de to, som Smaapigerne skulde have, under Broderen Willem Berendts Navn: